Upload af job til TRYK 2100 

  • Få et tilbud på din tryksag
  • Send en besked til TRYK 2100
  • Upload job via anonymt login
  • Upload til brugerkonto (kræver login)

  •  

    Om FTP:

    FTP står for "File Transfer Protocol". En protokol er et sprog som sætter computere istand til at tale med hinanden. FTP benyttes i stort omfang på internettet til at overføre filer. FTP kan bruges til at overføre filer mellem din harddisk og en central server. Selvom man kan overføre filer via web (HTTP) og e-mail (SMTP) så er disse protokoller ikke særlig effektive og robuste til overførsel af store filer. FTP derimod er designet til at kunne overføre store filer hurtigt, effektivt og robust. FTP kan genoptage filoverførsler efter at være blevet afbrudt, og fortsætte "hvor man slap", hvorved tid (læs "penge") og ikke mindst irritation spares.

    Nogle firmaers internetadgang er beskyttet af en såkaldt firewall. En firewall kan spærre for anvendelsen af FTP programmer. Hvis dit firma anvender en firewall kan det betyde at du ikke kan uploade filer. Du kan da istedet sende filerne pr. E-mail eller kontakte den IT-ansvarlige og forespørge på ændring af firmaets firewall så FTP tillades.


    Anonymt Login:

    Du kan her logge ind på TRYK 2100's FTP server og uploade dine job filer uden at have en brugerkonto.

    Sådan uploader du dit job fra PC:

    1. Klik på en af ovenstående links - herved åbner din browser et FTP-klient vindue - og en login dialogboks til indtastning af brugernavn og adgangskode
    2. Indtast DTP under brugernavn
    3. Under adgangskode indtastes TRYK2100
    4. Tryk på "Login" / "Log på"
    5. Åbn Stifinder/Windows Explorer
    6. Find job filerne i din Stifinder/Windows Explorer
    7. Med musen trækkes eller kopieres job filerne over i FTP-klient vinduet
    8. Luk FTP-klient vinduet når overførslerne er færdige

    Sådan uploader du dit job fra MAC:

    1. Hent en FTP-klient fra internettet (med de fleste klienter følger en gratis prøveperiode). Fetch (http://fetchsoftworks.com/) og Interarchy (http://www.interarchy.com/) er eksempler herpå. Installér FTP-klienten. Start FTP-klienten.
    2. I FTP-klienten oprettes en ny forbindelse.
    3. Under host eller server navn indtastes "ftp.tryk2100.dk"
    4. Som brugernavn indtastes DTP
    5. Indtast TRYK2100 som adgangskode
    6. Med musen trækkes eller kopieres job filerne fra din maskine over i FTP-klient vinduet
    7. Luk FTP-klient vinduet når overførslerne er færdige

    Angående sikkerhed ved anonymt login:

    Når man uploader sine jobs via anonymt login kan ALLE se navnene på filerne som bliver uploadet. ALLE kan downloade disse filer til deres egen computer. Det er ikke muligt at oprette mapper ved anonymt login. Det er ikke muligt at ændre, overskrive eller slette egne eller andres filer på FTP serveren. Forsøg herpå vil resultere i en fejlmeddelelse (OBS hvis man har lavet ændringer til en i forvejen uploaded fil, skal man således angive et andet fil navn for at kunne uploade den ændrede fil). Skal man uploade jobs med følsomme oplysninger anbefales at man får en brugerkonto (se nedenfor). Efter endt brug fjernes dine filer fra FTP-serveren af TRYK 2100.

    Tips til PC-brugere:

    Ønsker man at skifte bruger (eksempelvis hvis man har logget ind anonymt og ønsker at anvende sin egen brugerkonto) kan man højre-klikke i FTP-vinduet og vælge "Login As" / "Log På Som". Herved åbnes login dialogboksen igen, og man kan angive brugernavn og adgangskode til sin brugerkonto (se hvordan du får en brugerkonto nedenfor).

    Ønsker man at logge ind uden at få login dialogboksen op, kan man indtaste ftp://brugernavn:adgangskode@ftp.tryk2100.dk i URL adresse linien i browseren. Her erstattes "brugernavn" og "adgangskode" med det brugernavn og den adgangskode man har fået tildelt (se nedenfor vedrørende brugerkonto). Denne URL kan også gemmes som genvej under favorites, så man ikke behøver at indtaste brugernavn og adgangskode mere.


    Login med brugerkonto:

    Hvis du eller dit firma har behov for yderligere sikkerhed og fleksibilitet, er det muligt at få oprettet en særlig brugerkonto. Ved oprettelse af en brugerkonto oprettes en særlig folder som kun du eller dit firma (og TRYK 2100) kan logge på til. I denne folder er det til gengæld muligt at både uploade, downloade eller slette filer. Ønskes en brugerkonto hos TRYK 2100 udfylder og indsender du nedenstående oplysninger til TRYK 2100. Du vil herefter indenfor kort tid få tilsendt brugernavn og adgangskode til din brugerkonto. Oprettelse af brugerkonto er gratis.


    Opret en brugerkonto hos TRYK 2100 

    Virksomhed:
    Adresse:
    Postnr/By :
    Kontaktperson:
    Tlf:
    E-mail:
    Besked: